Rørmotorer & Tilbehør

Rørmotorer benyttes til enhver form for rulleport eller rullegitter så det kan åbnes eller lukkes med motor eller “automatik”.

Rørmotoren er placeret indvendigt i det rør som rulleporten eller tyverigitteret ligger rundt om.

En rørmotor er typisk fremstillet som en 230Vac motor med en nul samt 2 faser som benyttes til henholdsvis åbning og lukning af rullegitteret.

Rørmotorer kan benyttes til mange formål, men oftest kendes de som nævnt fra rulleporte eller rullegitre (tyverigitre), men også markiser er forsynet med en lille rørmotor.

Når man skal vælge en rørmotor, er det vigtigt at vide, hvor mange Newtonmeter (Nm) som motoren skal bruge for at løfte porten eller gitteret.

Endvidere, er det nødvendigt at vide, om rørmotoren skal have frikoblingshåndtag som i nødstilfælde kan tvinge rulleporte op, eller om rørmotoren udelukkende skal kunne åbne/lukke med strøm.

Såfremt rørmotoren forsynes med frikoblingshåndsving, vil gearet fylde mere, og der skal derfor være den nødvendige plads mellem de montageplader, der holder rulleporten.

I dag findes der et utal af tilvalgsmuligheder til rørmotoren. Der findes integrerede styringer der er indbygget i selve rørmotoren, ligesom styringer der kan håndtere fjernbetjeninger, app-styringer og kodetastaturer.

Kontakt gerne vores tekniske salgsteam på tel. 70 204 208 for nærmere information.

preload spinner