M200 er et smart stand-alone GSM & Bluetooth (4GLTE)enhed fra Motorline Pro, der giver dig mulighed for at åbne og lukke en dør eller port via en app på din telefon. M200 er efterfølgeren til det populære M175, men med ny og opdateret app med en lang række funktioner såsom komplet brugerstyring, hvor der er mulighed for at give brugere individuelle rettigheder. Dette modul kan, sammen med en el-lås, benyttes til brugerstyring i udlejnings sommerhus eller lejlighed, hvor brugeren har en tidsbegrænset adgang til huset eller lejligheden. Det kan også bruges til arbejdspladsen, hvor den ansatte har begrænset sin adgang til bestemte tidspunkter på døgnet.
Dette modul giver mulighed for at opsætte 3 brugerniveauer (Ejer, adminstrator og bruger), hvor hver af de tre typer, har forskellige rettigheder i app'en.
M200 app'en er kompatibel med Android og iOs. SIM-kort medfølger ikke, men kan med fordel købes hos f.eks. Greentel.
Den opdaterede M200 giver mulighed for op til 1000 brugere og overvågning af portens eller dørens tilstand (åben/lukket), og modulet har hele 2 udgange og 2 indgange, så der reelt kan styres 2 porte eller døre med samme modul.
Har man en dør, industriport eller et bomanlæg som skal være åbnet på bestemte tider af dagen, har dette modul mulighed for at huske op til 8 daglige faste tidspunkter, hvor døren eller porten automatisk åbner eller lukker. Der er mulighed for at tilslutte batteri, så daglige åbninger ikke fejler, ved f.eks. strøsvigt.
Dette GSM-modul har også Bluetooth tilslutning med op til 30 meters rækkevidde. Via app'en har man mulighed for at aflæse historik over åbninger/lukninger/brugere. Informationerne gemmes på en SD-kort i modulet. (Micro SD kort medfølger ikke).
Ønsker du rådgivning kontakt gerne vores tekniske salgsteam på tel. 70 204 208