Sådan kodes fjernbetjeninger på Motorline Pro produkter

oprettet d. under TEKNIK & INSTALLATION

Vi modtager ofte en række spørgsmål som relaterer sig til hvordan man koder en fjernbetjening på en Motorline Pro garageport automatik, en skydeports motor eller en styring til en havelåge eller smedejernslåge. Ofte drejer det sig om en helt ny installation, hvor første step er at indkode den nye fjernbetjening, imens andre henvendelser drejer sig om, hvordan man indkoder en håndsender, hvis man allerede har en eller flere fjernbetjeninger indkodet.

Vi vil i denne artikel sætte fokus på, hvor let det gøres - og understøtte påstanden med et par praktiske videoer som er sakset fra Motorline Pro's egen "teknik skole" som benyttes til at uddanne nye portteknikere.

Inden du giver dig i kast med at programmere din nye fjernbetjening selv, gør vi opmærksom på, at denne artikel ikke er fyldestgørende, og at der altid kan være behov for professionel support eller et decideret teknikerbesøg.

 


FALK 4-kanals fjernbetjening kodes let på Motorline Pro EVO garageport automatik

Har du netop købt en helt ny garageport automatik model Motorline Pro Rosso EVO60, 100 eller 120 og skal igang med at kode en fjernbetjening for første gang, er denne lille trin-for-trin manual et godt sted at starte. Og frygt ikke opgaven - det er meget lettere end de fleste tror.

 

  • Tryk på motorens knap mærket med "T" indtil dispayet viser SU
  • Tryk 2 gange på den ønskede knap som du ønsker at "parre" med motoren
  • Ved første tryk slukker SU og ved andet tryk blinker SU
  • Herefter vises 2 små vandrette streger i displayet, og kodningen er færdig

 

Demo video herunder:


Ekstra FALK fjernbetjening kodes fra afstand på en Motorline Pro EVO garageport automatik

Har du netop modtaget en ny 4-kanals fjernbetjening med posten efter at have bestilt den på vores webshop, kan du let kode fjernbetjeningen på din Motorline Pro EVO garageport automatik. Du behøver ikke engang have fat i stigen. På afstand kan du let indkode den nye håndsender uden brug af værktøj eller manualen.

 

  • Tryk og hold de 2 nederste knapper trykket nede på en eksisterende fjernbetjening
  • LED lyset i EVO automatikken begynder at blinke
  • Tryk herefter 2 gange på den ønskede knap på den nye fjernbetjening
  • LED lyset slukker og den nye fjernbetjening er klar til brug

 

Demo video herunder:


FALK 4-kanals fjernbetjening kodes let på Motorline Pro låge- og portstyring

Har du netop installeret en skydeportsmotor eller motor på din havelåge eller smedejernslåge, er du formentlig lige stødt på en af de mange "MC-styringer" som findes i flere varianter. F.eks. MC60 som benyttes til en pullert og en KVM25 garageport motor eller måske en MC52 som benyttes på JAG, PERSA 230V lågeautomatik m.fl.

Uanset hvad, er styringen bygget op omkring selv samme logik i styringen, og du kan derfor med fordel benytte denne vejledning som viser hvor let man via CMD (Command) knappen kan programmere en fjernbetjening.

 

  • Tryk på knappen "CMD" ind til displayet viser SU
  • Benyt piletasterne (op / ned) for at vælge SU eller SP
    • SU = fuldt åben (f.eks. begge låger)
    • SP = delvis åben (f.eks. en enkelt låge)
  • Tryk på knappen "CMD" for at bekræfte dit valg hvorved displayet viser 00
    • 00 = første fjernbetjening
  • Tryk på den ønskede knap på fjernbetjeningen hvorved 00 i displayet blinker
  • Fjernbetjeningen er herefter klar til brug
  • Displayet viser herefter 01 og er nu klar til kodning af den næste fjernbetjening

 

Demo video herunder:


Ekstra FALK fjernbetjening kodes fra afstand på en Motorline Pro MC-styring

Har du netop modtaget en ny 4-kanals fjernbetjening med posten efter at have bestilt den på vores webshop, kan du let kode fjernbetjeningen på din Motorline Pro MC styring som du finder i en lang række automatikker fra Motorline. Du behøver ikke engang benytte knapperne på portens styring. På afstand kan du let indkode den nye håndsender uden brug af værktøj eller manualen.

 

  • Tryk og hold en eksisterende fjernbetjenings øverste og nederste knap nede
  • Hold dem nede indtil displayet blinker langsomt med 01
    • 01 indikerer at det er den anden fjernbetjening som skal kodes
    • Første fjernbetjening hed 00 og hver fjernbetjening herefter, får sit unikke nummer
  • Tryk herefter på den ønskede knap på den nye fjernbetjening
  • Herefter blinker 01 og den nye fjernbetjening er klar til brug

 

Demo video herunder:


Besøg vores webshop og find priser på fjernbetjeninger til vores forskellige automatiske produkter til garageporte, skydeporte, smedejernslåger, markiser m.fl. Er der noget bestemt du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på tel. 70 204 208


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar