Salgs- & Leveringsbetingelser

Generelle oplysninger

Juridisk navn: Nordisk Dørautomatik ApS (binavn: Flexiporte ApS)
CVR-nr.: DK31860059
Adresse: Cikorievej 80, 5220 Odense SØ, Denmark
Mail: kontakt@flexiporte.dk

Tel.: (+45) 70 204 208

 

 

Telefontider

  • Mandag 8:00 - 15:00
  • Tirsdag 8:00 - 15:00
  • Onsdag 8:00 - 15:00
  • Torsdag 8:00 - 14:00
  • Fredag 8:00 - 13:00
  • Weekend og helligdage lukket

 

 

Onlinesupport

  • Hjemmesidens chat-funktion besvares om muligt hurtigst muligt, men er ikke fuldtidsbemandet
  • Mails besvares hurtigst muligt og ofterst inden for 24 timer op hverdage

 

 

Betaling

  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Mobilepay
  • Dankort
  • VISA/Dankort
  • Visa
  • MasterCard
  • Kontooverførsel (forud betaling)

 

Betalingstransaktionen foregår via en sikret, krypteret forbindelse. Først på afsendelsesdagen, eller når varerne er pakket klar til afhentning på lageret, hæves beløbet på betalings-/kreditkortet.

Som kunde bliver du løbende orienteret om ordrens behandling via mail.

 

 

Fragt

  • Mulighed for afhentning på lager i Odense (fragtfrit)
  • Mulighed for levering med fragtmand
  • Leveringstid fremgår af produktet
  • Leveringsomkostninger fremgår ved ordreaftivelse (beregnes ud fra vægt og størrelse)

 

 

Således handler du i Flexiporte's online portshop

  • Find den ønskede varer
  • Indtast antal eller mængde du ønsker at købe
  • Tryk på knappen "køb" som er symboliseret med en indkøbskurv
  • Når du har valgt den/de varer du ønsker at bestille, trykkes på knappen "Gå til indkøbskurv"
  • Indkøbskurven viser den samlede ordre.
    • Mængde kan let justeres i indkøbskurven, ligesom varer kan slettes.
  • Tryk på knappen "Til bestilling"
  • Herefter indtastes kundeoplysninger, fragtform og betalingsmetode, hvorefter der trykkes på knappen "Godkend og Betal"
    • Betalingsprocessen sættes igang.
    • Har du valgt kontooverførsel, vil kontonummer fremfå af både hjemmesiden og den fremsendte bekræftelse
  • Efter fuldførelse af bestillingen, modtages en ordrebekræftelse pr. mail.
  • Vi gør opmærksom på, at der ikke er indgået en bindende købsaftale med Flexiporte ApS får du har modtaget en ordrebekræftelse.

 

 

Priser

  • Priser på hjemmesiden er anført i Danske Kroner
  • Priser på hjemmesiden er inkl. 25% dans moms
  • Fragtomkostninger er ikke inkluderet i den viste pris på varen
  • Fragtomkostninger fremgår af indkøbskurven og er beregnet ud fra vægt, størrelse, mængde og leveringssted.
  • Flexiporte ApS tager forbehold for pludselig opståede hændelser såsom pandemier, krige, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer, trykfejl og force majeure.
  • Vi forbeholder os ret til at annullere en handel, hvis der er opgivet forkerte priser på hjemmesiden eller produktionsstop hos leverandøren.

 

 

Levering

  • Der tages forbehold for udsolgte varer og leveringssvigt hos Flexiportes leverandører.
  • Levering sker til den adresse der på ordren er angivet som leveringsadresse med mindre andet er aftalt.
  • Ønskes ændringer til leverningsadressen, skal dette straks informeres til Flexiporte ApS
  • Småvarer såsom reservedele og tilbehør, leveres til nærmeste pakkeshop for så vidt angår privatkunder.
  • Større leveringer såsom porte, leveres med fragtmand til kantstenen på den angivne adresse.
  • Adressen SKAL være fremkommelig med sættevogn (stor lastbil). Underlaget skal være farbart med palleløfter og el-stabler.
    • En stor lastbil er over 16 meter lang og denne skal kunne køre frem på adressen på kundens ansvar.
    • Såfremt det ikke er muligt at køre helt frem til leveringsadressen grundet ufremkommelige forhold såsom vejarbejde, skovvej, lave træer, smalle passager, sne eller andre vejrforhold, køres varerne tilbage til fragtcentralen.
    • I tilfælde hvor en forsendelse køres tilbage til fragtcentralen, kan der bestilles en ny udkørsel, såfremt forholdene er udbedrede.
    • Kontakt os for nærmere information angående bestilling af ny udkørsel.
    • Ventetid, unødig forlængelse af aflæsningstid eller forgæves leveringsforsøg, som skyldes købers forhold, debiteres køber i henhold til fragtmandens gældende takster. 
  • Alle leverancer til erhverv, leveres på erhvervsadressen med fragtmand.
  • Du får en meddelelse pr. mail når dine varer afsendes fra vores lager eller er klar til at blive afhentet på lageret i Odense.
    • Vær opmærksom på at afhentning af varer på lageret, sker på eget ansvar.
    • Flexiporte ApS garanterer ikke at du selv kan transportere godset.
  • Fragtomkostningerne dækker udelukkende, at fragtmanden kan aflæsse dine varer af første gang han besøger leveringsadressen.
  • Godset stilles uden kvittering, og dokumenteres med foto fra vognmanden.
  • Varen er leveret, når den er aflæsset fra vognkanten på leveringsadressen eller aflæsset umiddelbart uden for leveringsadressen.
  • Al risiko overgår fra vognmanden til dig som kunde ved leveringen.
    • Køber har derfor ansvaret for at kontrollere produkterne for fragtskader. Det vil sige kontrollere om emballagen er brudt, eller om der er andre synlige tegn på skader, og om det bestilte antal enheder svarer til det leverede inden der kvitteres for modtagelse.
    • Selve emballagen og/eller pallen skal og må ikke brydes og/eller åbnes for kontrol af fragtskader.
  • Reklamation af fragtskader, skal så vidt muligt noteres på fragtbrev ved levering og ellers være indsendt på kontakt@flexiporte.dk senest 48 timer efter levering.
  • Det påhviler kunden at få bragt en kantstensleveret varer i læ og tørvejr umiddelbart efter modtagelsen.

 

 

Annullering af ordre

  • Vi afsender som udgangspunkt lagerførte varer fra vort lager inden for 24 timer på hverdage.
  • Ønskes en ordre annulleret, bedes annulleringen ske hurtigst muligt pr. mail eller telefon.
  • Er der indgået købsaftale om et specialfremstillet produkt, kan dette som udgangspunkt ikke annulleres efter at produktionen er igangsat.
  • Ønskes et specialfremstillet produkt alligevel annulleret, er kunden pålagt at betale 75% af ordresummen.

 

 

Fortrydelsesret

  • Vi tilbyder 14 dages fortrydelsesret på varer som ikke er specialfremstillet på kundespecifikke ønsker.
  • Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.
  • Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
  • Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb.
  • Du kan sende en mail til kontakt@flexiporte.dk eller kontakte os pr. telefon på tel. 70 204 208
  • Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
  • Du hæfter selv for fragtomkostningerne ved fortrydelse af et køb.
  • Spefialfremstillede varer er undtaget fra fortrydelsesretten.
  • Der ydes ikke fortrydelsesret på erhvervskøb, herunder B2B.

 

 

Returnering

  • Returnering kan KUN ske efter forudgående aftale.
    • Returadresse: Flexiporte ApS, Cikorievej 80, 5220 Odense SØ
  • Du har 14 dage til at sende varerne retur til os.
  • Du skal selv betale for returfragten, og du hæfter alene for eventuelle skader der måtte opstå under transporten.
  • Dette gælder uanset om du benytter fragtmand eller selv indleverer varen.
  • Vores lager modtager ikke forsendelser, hvor der ikke er indgået en klar og tydelig aftale om returnering.
  • Vi modtager hverken forsendelser uden omdeling eller forsendelser sendt pr. efterkrav.
  • Varen skal tilbageleveres i samme stand og mængde, som ved overdragelsen.
  • Hvis varen ikke tilbageleveres i samme stand og mængde, værdiansættes varen skønsmæssigt af Flexiporte ApS.
  • Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes forkert håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og måden den fungerer på.
  • Hvis varen er prøvet ud over beskrevet ovenfor, eller at den enkelte vares emballage ikke er i samme stand som ved afsendelsen, betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
  • Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage og forsvarligt pakket på f.eks. en palle.
  • Ved returnering af defekte eller forkerte varer, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke kan konstateres, vil varen blive returneret til kunden.
    • Kunden faktureres for påløbne omkostninger.
  • Specialfremstillede varer kan ikke returneres.

 

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

  • Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage.
  • Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
  • Vi tilbagefører pengene via kontooverførsel og senest inden for 30 dage.
  • Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
  • Fragtomkostninger returneres ikke ved fortrydelse.
  • Ved mangler som skyldes fejl eller forsømmelse hos Flexiporte ApS, yder vi erstatinig svarende til manglens netto-omkostning.
    • Inddirekte tab såsom driftstab, tabt avance, dagbøder og lign. erstattes ikke.

 

 

Reklamationsret

  • Når du handler hos Flexiporte.dk har du 24 måneders reklamationsret (ikke garanti)
    • Det betyder, at man kan få varen ombyttet, repareret, få pengene tilbage eller modtage en dekort, alt afhængig af den konkrete situation.
    • Det er et krav at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig anvendelse eller montering af produktet, eller anden skadeforvoldende adfærd.
    • Det vil sige at skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, monteringsfejl, hærværk, manglende beskyttelse og vedligehold, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, ikke er dækket af reklamationsretten.
  • Reklamationsretten er kundens ret til at reklamere over en vare, der har fejl eller mangler, som var til stede da varen blev solgt.
    • Kunden har to år til at finde fejl eller mangler på varen, som beviseligt er sælgerens ansvar.
      • Dog skal kunden inden 24 timer fra levering (14 dage i særlige tilfælde) have gennemgået varen for alm. synlige fejl og mangler.
    • Bevisbyrden ligger de første 6 måneder hos forhandleren, de efterfølgende 1½ år ligger hos kunden.
    • Reklamationsret er kundens lovfæstede ret.
  • Garanti er en særlig aftale, der indgås mellem køber og sælger.
    • Hvis kunden og sælgeren enes om, at der skal være en garanti på en vare, så kan kunden i denne periode klage over alle typer af fejl og mangler. Det er i dette tilfælde sælgers ansvar at bevise, at fejlen skyldes mislighold fra kundens side. Garanti er ikke kundens lovfæstede ret.
  • Reklamationsret er forbeholdt handel mellem Flexiporte ApS og slutkunden (privat forbruger).
    • Ved B2B handel, indgås individuel aftale om reklamationsret mellem Flexiporte ApS og B2B-kunden.

 

 

Fejl og Mangler

  • Reklamation angående fejl og mangler, skal straks meddeles Flexiporte ApS og altid inden for 24 timer efter modtagelse af varen.
    • Fejl og mangler meddelt senere end 24 timer efter modtagelse, kan blive afvist som som en mangel.
  • I særlige tilfælde, hvor et produkt først skal monteres (og derved udpakkes) senere end 24 timer efter modtagelsen, skal fejlen eller manglen meddeles senest inden for 14 dage.
    • Fejl og mangler meddelt senere end 14 dage efter modtagelse, bliver ALTID afvist.
    • Manglen vil derefter kunne tilkøbes som en reservedel på kundens regning.
  • I tilfælde af, at køber dokumenterer en mangel ved varen, har Flexiporte Aps efter eget valg ret til at reparere, omlevere eller kreditere denne.
    • Omlevering sker pr. culance og er varen allerede monteret når manglen opdages, kan der ikke gøres krav mod Flexiporte ApS for betaling af montage af ombygget varer eller del-komponenter.
  • Købers ret til at reklamere over en fejl eller mangel, bortfalder såfremt rette burgs-, monterings- og benyttelsesanvisning ikke er fulgt.

 

 

Persondatapolitik

  • Persondataansvarlig hos Flexiporte ApS er Thomas Stefansen, direktør og virksomhedsejer.
    • Ansatte håndterer udelukkende personlige data for korrekt håndtering af en ordre.
  • Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
    • Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
  • Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
    • Såfremt varen afsendes med fragtfirma vidregives navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse til fragtfirmaet for at forsendelsen kan håndteres korrekt.
  • Vi vidregiver udelukkende dine oplysninger til fragtfirmaer, der forudgående har dokumenteret, at de håndterer dine oplysninger forsvarligt.
  • Personoplysningerne registreres hos Flexiporte ApS (Nordisk Dørautomatik ApS) og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
  • Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data.
    • Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
  • Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
  • Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
    • Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet.
    • I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det.
    • Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til.
    • Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.
    • Du kan skrive til os på kontakt@flexiporte.dk

 

 

Klagegang

  • Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte salgsafdelingen, Flexiporte ApS på mail: kontakt@flexiporte.dk eller på tel. (+45) 70 204 208
  • Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

 

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Tolboden 2

8800 Viborg

www.forbrug.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d.14. januar 2023

 

 

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Hent fortydelsesformular